Jeg er vokset op i en kreativ og kunstnerisk familie i Vejle. Min barndom fandt sted i skønne naturomgivelser, ved Vejle fjord.
Der var adgang til strand, eng og skov. Noget, der var meget inspirerende for fantasien og mine kreative udfoldelser.
Fra barnsben, har jeg tegnet og været kreativ. Kunne sidde for mig selv hele dagen, og bare lade fantasien få afløb med saks, farver, blyant og papir.
I mine unge dage, havde jeg blyanten fremme hver dag, og tegnede portrætter, af de mennesker jeg var sammen med. Noget jeg har udviklet videre de sidste par år, så jeg nu portrætterer mennesker og dyr efter fotografier, både som blyantstegninger og som malerier.
Jeg er autodidakt kunstner, med hjælp og inspiration fra mange kurser, af dygtige og kompetente lærere, det være sig både i tegning og maling.
Det jeg prøver at udtrykke med min kunst, er følelser vi alle
kender fra livet. Dyrene har ikke vores bevidsthed til at udtrykke, hvad de føler og tænker, men man kan se så meget i deres kropssprog, deres blik, deres samliv. Der er altid noget, vi kan identificere os med.
Livet er herligt, skræmmende og trygt når vi er elskede.
Moder og barn forholdet er udtryk for den mest uforbeholdne kærlighed, som opstår instinktivt så snart relationen skabes.
Denne kærlighed fascinerer mig mest og er mit foretrukne motiv. Kærlighed er noget, der er alt for lidt af i vores verden. Mit håb er, at vi bevæger os fra den instinktive kærlighed, til at elske hinanden for lige nøjagtig dem vi er, uden forbehold.
Mine billeder er varme og optimistiske. Al min kærlighed i lagt i processen, og jeg håber beskueren vil kunne mærke mine intentioner, og føle sig varmet om hjertet.

Jeg laver lyse venlige billeder, som jeg ønsker betragteren skal blive glad af at se på.